I en verden, hvor det ofte virker, som om historien gentager sig selv, er det vigtigt at huske, at hvert land har en unik fortid. Sverige er ingen undtagelse. Selvom det grænser op til lande, der var indblandet i Anden Verdenskrig, lykkedes det Sverige at holde sig ude af konflikten. Men hvorfor?
Sverige har en lang historie med neutralitet, der går tilbage til begyndelsen af det 19. århundrede. Landet har aldrig været involveret i en krig siden 1814 og har opretholdt en neutralitetspolitik i begge verdenskrige. Sveriges neutralitet ses ofte som et resultat af landets geografiske placering, da det ligger mellem de europæiske stormagter Rusland, Tyskland og Frankrig. Men der er også andre faktorer, der har bidraget til Sveriges neutralitetspolitik, herunder landets historie, kultur og politiske system.
Under Første Verdenskrig forblev Sverige neutralt trods stort pres fra både centralmagterne og de allierede. Landet var i stand til at opretholde sin neutralitet, fordi det havde et stærkt militær og ikke var økonomisk afhængigt af nogen af siderne. Under Anden Verdenskrig forblev Sverige igen neutralt på trods af, at det var omgivet af nazistisk besatte lande. Landet var i stand til at opretholde sin neutralitet gennem en kombination af dets militære styrke og dets politik om streng neutralitet. Sveriges neutralitet er ofte blevet kritiseret af begge sider i krige, men landet har altid formået at bevare sin uafhængighed.
Sveriges neutralitetspolitik bliver ofte set som en positiv ting, da den gør det muligt for landet at forblive upartisk i internationale konflikter. Der er dog nogle ulemper ved neutralitet, da det nogle gange kan gøre det svært for landet at forsvare sig selv. For eksempel var Sverige under Anden Verdenskrig tilbageholdende med at lade allierede tropper bruge landets territorium til at angribe nazisterne af frygt for at krænke landets neutralitet. Som følge heraf var Sverige ikke så effektiv i bekæmpelsen af den nazistiske trussel, som det kunne have været.
Overordnet set har Sveriges neutralitetspolitik tjent landet godt i mange år. Landet har været i stand til at undgå at blive involveret i større krige og har bevaret sin uafhængighed. Der er dog nogle ulemper ved neutralitet, og det er endnu uvist, hvor længe Sverige vil være i stand til at opretholde sin politik i lyset af stigende internationale spændinger.
Sverige holdt sig neutral under Anden Verdenskrig, på trods af at landet var omgivet af krigsførende lande. Sveriges militær var stærkt nok til at afværge en invasion, og landet var også i stand til at yde betydelig militær hjælp til de allierede. Sveriges neutralitet skyldtes i høj grad landets alliancefrihed og ønsket om at undgå at blive trukket ind i en konflikt, som landet var dårligt forberedt på at udkæmpe.
På trods af sin neutralitet var Sverige ikke immun over for krigens konsekvenser. Landet blev udsat for rationering og andre restriktioner, såvel som en stadig strøm af flygtninge fra nabolandene. Sverige tillod også de allierede at bruge dets territorium til militære formål, såsom opførelsen af en luftbase i Nordsverige.
Selv om Sveriges neutralitet betød, at det ikke var direkte involveret i kampene under Anden Verdenskrig, ydede landet stadig betydelige bidrag til krigsindsatsen. Sverige forsynede de allierede med hårdt tiltrængt jernmalm og fungerede også som en sikker havn for flygtninge. Derudover ydede svenske forskere og ingeniører vigtige bidrag til udviklingen af radar og andre teknologier.
Svensk offentlig mening
Op gennem 1930’erne var den svenske offentlighed generelt imod at blive involveret i endnu en europæisk krig. En meningsmåling fra september 1938 viste, at kun 8 procent af svenskerne ønskede, at deres land skulle slutte sig til Tyskland i en krig mod Tjekkoslovakiet, mens 77 procent var imod. I månederne op til udbruddet af Anden Verdenskrig skiftede den offentlige mening noget, men et flertal af svenskerne var fortsat imod involvering i konflikten.
En faktor, der bidrog til den svenske offentlige mening, var mindet om landets involvering i Første Verdenskrig. Sverige havde holdt sig neutral under hele konflikten, men krigen havde alligevel taget hårdt på landet. Mere end 8.000 svenskere var blevet dræbt, og titusinder var blevet såret. De økonomiske omkostninger ved krigen havde også været høje, og mange svenskere var ivrige efter at undgå en gentagelse af konflikten.
En anden faktor var nazismens fremmarch i Tyskland og frygten for, hvad der kunne ske, hvis nazisterne kom til magten i Sverige. I 1930’erne blev nazistisk propaganda sendt i svensk radio og distribueret i svenske aviser. Mange svenskere blev skræmt af rapporterne om nazisternes grusomheder i Tyskland og andre steder. Som følge heraf var den offentlige mening fjendtligt indstillet over for Nazityskland og støttede den svenske regerings neutralitetspolitik.
Svensk diplomati
Under Anden Verdenskrig opretholdt Sverige sin neutralitetspolitik. Selv om Sverige officielt var neutralt, delte det efterretninger med både de allierede og aksemagterne. Men på trods af dette samarbejde blev Sverige aldrig invaderet af nogen af parterne i løbet af krigen.
Sveriges holdning til neutralitet var i høj grad påvirket af landets frygt for Sovjetunionen. Ved krigens begyndelse havde Sovjetunionen besat de baltiske stater Estland, Letland og Litauen. Hvis Sverige havde sluttet sig til de allierede, ville det have været omgivet af sovjetisk kontrolleret territorium.
Derudover var Sverige stærkt afhængig af import af jernmalm fra Nazityskland. Hvis Sverige havde sluttet sig til de allierede, ville Tyskland have afskåret denne livsvigtige forsyning. Som et resultat blev Sverige tvunget til at træde en delikat linje mellem de to sider under krigen.
Selvom Sverige forblev neutralt under hele konflikten, var dets diplomati ikke uden kritikere. Nogle hævder, at Sverige kunne have gjort mere for at hjælpe de allierede, mens andre mener, at landets neutralitet reddede det fra krigens rædsler.
I de tidlige dage af Anden Verdenskrig var Hitlers opfattelse af Sverige ret høj. Han beundrede landets neutralitet og så det som en potentiel allieret. Men efterhånden som krigen skred frem, og Sverige begyndte at yde hjælp til de allierede, ændrede Hitler mening. Han kom til at se Sverige som en trussel mod Tysklands sikkerhed og begyndte at betragte landets neutralitet som et fupnummer. I sidste ende var Hitlers syn på Sverige præget af foragt og had.
Hitler så Sveriges neutralitet som en hindring for Tysklands krigsindsats. Han mente, at Sverige brugte sin neutralitet til at hjælpe de allierede magter og hindre Tyskland. Som krigen skred frem, ændrede Hitlers opfattelse af Sverige sig fra beundring til foragt. Han så landet som en trussel mod Tysklands sikkerhed og begyndte at betragte dets neutralitet som et fupnummer. I sidste ende var Hitlers syn på Sverige præget af had og foragt.
Som krigen skred frem, ændrede Hitlers syn på Sverige sig. Han begyndte at se landet som en trussel mod Tysklands sikkerhed. Han begyndte at se landet som en trussel mod Tysklands sikkerhed og begyndte at betragte dets neutralitet som et fupnummer. I sidste ende var Hitlers syn på Sverige præget af had og foragt. Hitler så Sveriges neutralitet som en hindring for Tysklands krigsindsats. Han mente, at Sverige brugte sin neutralitet til at hjælpe de allierede magter og hindre Tyskland. Som krigen skred frem, ændrede Hitlers syn på Sverige sig fra beundring til foragt.
Stalins syn på Sverige
Under Anden Verdenskrig lykkedes det Sverige at forblive neutralt. Det skyldtes til dels, at landet havde et godt forhold til både de allierede og aksemagterne. Faktisk er Stalin citeret for at sige: “Svenskerne er ikke dumme. De ved, hvilken side deres brød er smurt på.”
Det er dog værd at bemærke, at Stalin ikke altid havde så høje tanker om Sverige. I begyndelsen af 1930’erne omtalte han landet som et “borgerligt demokrati”, der ikke var til at stole på. Det ændrede sig, da Sverige begyndte at sælge våben til Sovjetunionen.
Det er interessant at bemærke, at på trods af Stalins opfattelse af Sverige, var landet stadig i stand til at forblive neutralt under krigen. Dette er et bevis på den svenske regerings evne til at håndtere begge sider.
Den britiske og franske holdning til Sverige under Anden Verdenskrig kan bedst beskrives som apatisk. Mens de to lande var opslugt af deres egen konflikt, var de kun lidt opmærksomme på, hvad der skete i Sverige. Det betyder ikke, at briterne og franskmændene var uvidende om Sveriges neutralitet; de prioriterede den bare ikke. Derfor var Sverige i stand til at forblive neutralt under hele krigen.
Der er en række grunde til, at briterne og franskmændene var ligeglade med Sveriges neutralitet. For det første blev Sverige ikke anset for at være en stor spiller på den internationale scene. For det andet havde briterne og franskmændene deres egne problemer at slås med og ønskede ikke at blive distraheret af Sverige. Endelig vidste briterne og franskmændene, at Sverige ikke ville være i stand til at yde megen hjælp i krigen, selv hvis landet sluttede sig til de allierede.
I sidste ende var briternes og franskmændenes holdning til Sverige under Anden Verdenskrig præget af apati. Mens de to lande var opslugt af deres egen konflikt, var de ikke særlig opmærksomme på, hvad der skete i Sverige. Det betyder ikke, at briterne og franskmændene var uvidende om Sveriges neutralitet; de prioriterede den bare ikke. Som et resultat var Sverige i stand til at forblive neutral under hele krigen.
Det er ingen hemmelighed, at USA og Sverige har et kompliceret forhold. Selvom de to lande altid har haft et tæt partnerskab, har der været et par bump på vejen. Et af de største problemer mellem de to lande er den amerikanske holdning til Sverige.
Mange amerikanere ser Sverige som et neutralt land, der holdt sig ude af Anden Verdenskrig. Selvom det teknisk set er sandt, er virkeligheden lidt mere kompliceret. Sverige havde et tæt forhold til Nazityskland og var stærkt involveret i krigsindsatsen. Men Sverige var aldrig officielt en del af aksemagterne.
Denne forvirring om Sveriges rolle i krigen har ført til en masse vrede fra amerikanerne. Nogle mener, at Sverige kunne have gjort mere for at stoppe nazisterne, mens andre mener, at landet var for venligt stemt over for regimet. Uanset hvor man står i spørgsmålet, er det klart, at den amerikanske holdning til Sverige er kompliceret.
Svensk økonomisk selvforsyning
I 1930’erne oplevede Sverige en økonomisk nedtur. Som reaktion herpå vedtog den svenske regering en række politikker, der skulle øge landets økonomiske selvforsyning. Disse politikker omfattede udviklingen af en statsejet industrisektor, indførelsen af høje toldsatser på importerede varer og udvidelsen af den svenske velfærdsstat. Disse politikker var med til at øge Sveriges økonomiske selvforsyning, men de gjorde også landet mindre afhængigt af handel med andre lande. Da Anden Verdenskrig begyndte i 1939, var Sverige derfor i stand til at opretholde sin neutralitet.
Under krigen fortsatte Sverige med at handle med både de allierede og aksemagterne. Denne handel var afgørende for Sveriges økonomi, og den gjorde det muligt for landet at forblive neutralt. Men det gjorde også Sverige til et mål for allierede bombetogter. I 1944 bombede USA et svensk skib, som transporterede jernmalm til Tyskland. Denne hændelse fik den svenske regering til at erklære, at den ikke længere ville handle med nogen af parterne i krigen. Som et resultat kunne Sverige undgå at blive trukket ind i konflikten.
Efter krigen gjorde Sveriges neutralitet det muligt for landet at blive medlem af FN og EU. Sveriges neutralitet var også med til at gøre landet til en leder i udviklingen af EU’s fælles valuta, euroen. Sveriges økonomi har haft fremgang siden slutningen af Anden Verdenskrig, og landet er nu et af de rigeste i verden.
Den svenske regerings beslutning om at forblive neutral under Anden Verdenskrig var kontroversiel. Nogle kritiserede regeringen for ikke at gøre mere for at hjælpe de allierede, mens andre roste regeringen for at undgå at blive involveret i en ødelæggende konflikt.
Der var en række grunde til Sveriges neutrale holdning. Landet havde en lang tradition for neutralitet, der gik tilbage til Napoleonskrigene. Derudover var Sverige geografisk isoleret fra de vigtigste krigsskuepladser og havde en lille befolkning i forhold til sin størrelse.
Kritikere af Sveriges neutralitet hævder, at landet kunne have gjort mere for at hjælpe de allierede, især inden for efterretningsindsamling. De peger på Sveriges tætte forhold til Nazityskland som bevis på, at landet ikke var så upartisk, som det hævdede at være.
Tilhængere af Sveriges neutralitet hævder, at landet gjorde, hvad det kunne for at hjælpe de allierede uden at blive indblandet i en dyr og ødelæggende krig. De peger på Sveriges levering af vigtige forsyninger til de allierede og dets rolle i redningen af flygtninge som bevis på dets engagement i frihedens sag.
I sidste ende var den svenske regerings beslutning om at forblive neutral under Anden Verdenskrig meget kontroversiel. Nogle roste regeringen for dens visdom i at undgå at involvere sig i konflikten, mens andre kritiserede den for ikke at gøre mere for at hjælpe de allierede.