Hvorfor er ukraine ikke i nato?

Siden afslutningen af den kolde krig har NATO udvidet sit medlemskab til at omfatte lande i Central- og Østeuropa. Ukraine er dog ikke blevet inviteret til at tilslutte sig alliancen. Der er en række grunde til, at Ukraine ikke er med i NATO, herunder landets komplicerede historie med Rusland og dets manglende reformer.

Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 er mange af dets tidligere satellitstater blevet medlem af NATO. Ukraine har imidlertid ikke gjort det. Hvorfor er dette?

Der er et par grunde. For det første er NATO-medlemskab ikke garanteret. Et land skal igennem en streng proces med politiske og militære reformer for at opfylde kriterierne for medlemskab, og selv da er der ingen garanti for, at det bliver accepteret. Dette er en høj barriere for et land som Ukraine, der stadig er i færd med at komme sig efter årtiers sovjetisk styre.

For det andet kræver NATO-medlemskab en enstemmig godkendelse fra alle eksisterende medlemmer. I betragtning af de nuværende spændinger mellem Ukraine og Rusland er det usandsynligt, at Rusland nogensinde vil gå med til, at Ukraine bliver medlem af NATO. Det betyder, at Ukraine skal sikre sig støtte fra alle 27 andre medlemmer, hvilket ikke er nogen let opgave.

For det tredje er et NATO-medlemskab forbundet med visse forpligtelser. Medlemmerne skal bidrage til alliancens fælles forsvarsbudget og opfylde visse standarder for deres egne militærer. Dette kan være en byrde for lande som Ukraine, der stadig kæmper for at komme sig økonomisk efter Sovjetunionens sammenbrud.

Af disse grunde er det usandsynligt, at Ukraine vil blive medlem af NATO inden for den nærmeste fremtid. Det betyder ikke, at det ikke er et mål, der er værd at stræbe efter, men det er vigtigt at være realistisk omkring de udfordringer, der er forbundet hermed.

Siden sin uafhængighed i 1991 har Ukraine opretholdt en neutralitetspolitik. Det betyder, at landet ikke tilslutter sig nogen bestemt blok eller alliance og i stedet forsøger at opretholde gode forbindelser med alle lande. Ukraines historie med neutralitet nævnes ofte som en af hovedårsagerne til, at landet ikke er med i NATO.

Ukraines neutralitet er dog ikke absolut. Landet er medlem af FN, og det har deltaget i fredsbevarende missioner under FN’s faner. Derudover er Ukraine medlem af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Selv om disse organisationer ikke er militært set alliancer, repræsenterer de en vis grad af forpligtelse fra Ukraines side til at samarbejde med andre lande.

Der er en række grunde til, at Ukraine har valgt at bevare sin neutralitet. Den ene er, at landet ligger mellem to stormagter, Rusland og EU. Ved at holde sig neutral undgår Ukraine at skulle tage parti i tilfælde af en konflikt mellem disse to blokke. Derudover har Ukraine en stor russisktalende befolkning, og det er vigtigt for mange ukrainere at opretholde gode forbindelser med Rusland.

I sidste ende er det en beslutning for det ukrainske folk og dets regering, om Ukraine skal tilslutte sig NATO eller ej. Landets historie med neutralitet er dog en vigtig faktor at tage med i betragtning for at forstå, hvorfor Ukraine i øjeblikket ikke er medlem af alliancen.

NATO’s mål og formål

NATO blev grundlagt i 1949 med det formål at dæmme op for den sovjetiske ekspansion i Europa. Siden afslutningen af den kolde krig har NATO forsøgt at fremme demokrati og stabilitet i og uden for Europa. I de seneste år har NATO påtaget sig en større rolle i den globale sikkerhed, herunder fredsbevarende og antiterroristiske operationer.

Se her  Hvorfor blandede usa sig i vietnamkrigen?

Nogle eksperter siger, at Ukraines medlemskab af NATO vil bidrage til at stabilisere landet og afskrække russiske aggressioner. Andre hævder, at Ukraines medlemskab ville være en byrde for alliancen og kunne føre til yderligere konflikt med Rusland.

Foreløbig virker det usandsynligt, at Ukraine vil blive medlem af NATO inden for den nærmeste fremtid. Men alliancen har gjort det klart, at den er forpligtet til at støtte Ukraines suverænitet og territoriale integritet.

Den ukrainske offentlighed er dybt splittet i spørgsmålet om NATO-medlemskab. Nogle mener, at Ukraine bør tilslutte sig alliancen for at beskytte landet mod Rusland, mens andre mener, at det kun vil gøre Moskva fjendtlig og bringe Ukraine i fare.

En meningsmåling fra Pew Research Center fra 2018 viste, at 41 % af ukrainerne støttede en optagelse i NATO, mens 45 % var imod. Denne opdeling er stort set langs politiske linjer, idet flertallet af dem, der identificerer sig som pro-vestlige og pro-EU, støtter et NATO-medlemskab, mens flertallet af dem, der identificerer sig som pro-russiske og imod EU, er imod det.

Den ukrainske regering har været tilbageholdende med at stræbe efter et NATO-medlemskab på grund af den offentlige splittelse i spørgsmålet samt frygten for at provokere Rusland. I de seneste år er der imidlertid i takt med at spændingerne med Moskva er blevet større, blevet et fornyet fremstød for at få Ukraine til at tilslutte sig alliancen.

I 2020 viste en meningsmåling, at 58 % af ukrainerne støttede en optagelse i NATO, mens 32 % var imod. Dette repræsenterer en betydelig stigning i støtten til NATO-medlemskab siden 2018, hvilket sandsynligvis skyldes den forværrede sikkerhedssituation i landet.

På trods af den øgede offentlige støtte til NATO-medlemskab har den ukrainske regering stadig ikke taget skridt til at forfølge det. En af grundene hertil kan være frygten for at gøre Rusland yderligere fjendtligt indstillet, hvilket kan føre til endnu mere vold og ustabilitet i landet.

Udgifterne ved at blive medlem af NATO

I 2016 var de anslåede omkostninger for Ukraine ved at blive medlem af NATO 51 milliarder dollars. Disse omkostninger omfatter prisen for at modernisere Ukraines militær, så det opfylder NATO’s standarder, samt det årlige bidrag, som Ukraine ville skulle yde til alliancen.

Kritikere af NATO-medlemskab for Ukraine hævder, at landet ikke har råd til de omkostninger, der er forbundet med at tilslutte sig alliancen. De peger på Ukraines økonomiske problemer og landets høje offentlige gæld som bevis på, at Ukraine ikke har råd til at påtage sig den ekstra økonomiske byrde, som et NATO-medlemskab medfører.

Andre hævder, at omkostningerne ved ikke at blive medlem af NATO er endnu højere. De peger på, at Ukraine uden NATO-medlemskab ikke vil modtage alliancens økonomiske og militære støtte i tilfælde af et angreb fra Rusland. Det kan gøre Ukraine sårbart over for yderligere aggressioner fra Rusland og kan i sidste ende føre til, at Rusland annekterer landet.

Det er en kompleks beslutning for Ukraine at beslutte, om landet skal tiltræde NATO eller ej. Landet skal afveje omkostninger og fordele ved både at tilslutte sig og ikke at tilslutte sig alliancen og beslutte, hvad der er i dets bedste interesse.

Se her  Hvorfor er finland ikke med i nato?

Fordelene ved at tiltræde NATO

Siden afslutningen af den kolde krig har NATO arbejdet på at tilpasse sig det nye sikkerhedsmiljø. Organisationen har fået nye medlemmer og nye opgaver og har udvidet sin rolle i den globale sikkerhed. I dag er NATO den fremtrædende sikkerhedsalliance i verden, og dens medlemmer nyder godt af en række fordele.

Medlemskab af NATO giver landene en række fordele. For det første giver det beskyttelse fra verdens mest magtfulde militæralliance. NATO-medlemmer har adgang til den nyeste militærteknologi og -træning og kan trække på NATO-styrker i tilfælde af et angreb. For det andet giver NATO medlemmerne et forum, hvor de kan rådføre sig om sikkerhedsspørgsmål og koordinere deres reaktioner på globale udfordringer. For det tredje øger NATO-medlemskab et lands internationale prestige og giver muligheder for økonomisk og politisk samarbejde.

Ukraine ville have stor gavn af et medlemskab af NATO. Landet ville modtage alliancens beskyttelse og ville kunne deltage i NATO’s beslutningsproces. Desuden ville et NATO-medlemskab forbedre Ukraines internationale anseelse og give økonomiske og politiske fordele.

Siden afslutningen af den kolde krig har der været en voksende bevægelse i Ukraine for at blive medlem af Den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO). Dette er blevet mødt med stærk modstand fra Rusland, som ser NATO’s udvidelse som en trussel mod landets egen sikkerhed. Der er også en række risici forbundet med at tilslutte sig NATO, hvilket har fået nogle ukrainske politikere til at modsætte sig medlemskab.

En af de største risici ved at tilslutte sig NATO er, at det i høj grad vil øge spændingerne med Rusland. Rusland har gentagne gange erklæret, at det ser NATO’s udvidelse som en trussel, og har taget en række skridt for at forsøge at forhindre den. Hvis Ukraine skulle blive medlem af NATO, ville det næsten helt sikkert føre til en yderligere forværring af forholdet til Rusland og kunne endda føre til militær konflikt.

En anden risiko ved at blive medlem af NATO er, at det kan føre til, at Ukraine bliver indblandet i militære konflikter, der ikke har noget med landets egen sikkerhed at gøre. Et NATO-medlemskab ville forpligte Ukraine til at forsvare andre medlemslande, selv om der ikke var nogen direkte trussel mod landets egen sikkerhed. Det kunne føre til, at Ukraine bliver trukket ind i konflikter, som det ikke har nogen interesse i, og som kan få ødelæggende konsekvenser for landets egen befolkning.

Endeligt kan en optagelse i NATO også have en negativ indvirkning på Ukraines forhold til andre lande i regionen. Mange af Ukraines naboer, såsom Hviderusland og Moldova, er ikke NATO-medlemmer, og en optagelse i alliancen kunne skade forholdet til dem. Ukraine ville også være nødt til at tage hensyn til synspunkterne hos andre regionale magter, såsom Kina og Tyrkiet, som har deres egne interesser i regionen.

Samlet set er det et risikabelt forslag for Ukraine at tilslutte sig NATO. Selv om det kan give nogle fordele, såsom øget sikkerhed og tættere bånd til Vesten, synes risiciene at opveje de potentielle fordele. Ukraine ville gøre klogt i at træde forsigtigt, før landet træffer nogen beslutninger om NATO-medlemskab.

Se her  Hvorfor var sverige ikke med i 2. verdenskrig?

Den potentielle konflikt med Rusland har været en stor bekymring for NATO siden afslutningen af den kolde krig. Rusland har en historie med at invadere sine naboer, og det har været involveret i flere store krige i det forrige århundrede. Desuden har Rusland et stort atomarsenal, og det er et af de få lande i verden, der har mulighed for at iværksætte et atomangreb.

NATO har arbejdet på at opbygge et partnerskab med Rusland siden afslutningen af den kolde krig, men forholdet har været anstrengt i de seneste år. NATO’s ekspansion mod øst har været en stor kilde til spændinger, da Rusland ser det som en trussel mod sin egen sikkerhed. Desuden har Rusland været involveret i konflikter i Ukraine og Syrien, hvilket har spændt forholdet yderligere.

Den potentielle konflikt med Rusland er fortsat en stor bekymring for NATO, og alliancen har arbejdet på at opbygge et stærkere partnerskab med Rusland. Spændingerne mellem de to parter er dog fortsat store, og risikoen for en konflikt kan ikke helt udelukkes.

Den amerikanske rolle

Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har USA været den vigtigste drivkraft bag NATO. USA har været den største finansielle bidragyder til alliancen og har også stillet det største militære personale til rådighed. I de seneste år har USA presset på for at få NATO udvidet til at omfatte tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa, såsom Ukraine.

Nato-udvidelsen er dog ikke uden kritikere. Nogle hævder, at en udvidelse af NATO’s medlemskab kun vil tjene til at gøre Rusland fjendtligt indstillet og kunne føre til en ny kold krig. Andre hævder, at Ukraine ikke er klar til at blive medlem af NATO, og at alliancen bør fokusere på at reformere og modernisere sig selv, før den optager nye medlemmer.

Hvad der end måtte være tale om, er det klart, at USA spiller en nøglerolle i NATO, og at enhver større beslutning vedrørende alliancen skal tage hensyn til USA’s interesser.

Ukraine er ikke medlem af NATO, men landet har i årevis søgt tættere forbindelser med den vestlige militæralliance. Landet har været fanget midt i et tovtrækkeri mellem Rusland og Vesten siden Sovjetunionens fald, og det har været stedet for nogle af de mest intense kampe i den igangværende konflikt mellem russisk-støttede separatister og ukrainske styrker i det østlige Ukraine.

Ukraines pro-vestlige regering har siden 2014 presset på for at opnå medlemskab af NATO, men alliancen har været tilbageholdende med at optage et land, der er indviklet i en konflikt med et større NATO-medlem (Rusland).

NATO’s udvidelse til Østeuropa har været en stor kilde til spændinger mellem alliancen og Rusland, og Moskva har gjort det klart, at det betragter enhver yderligere udvidelse som en trussel mod sin nationale sikkerhed. Konflikten i Ukraine har kun øget disse bekymringer.

På trods af disse hindringer er Ukraine fortsat fast besluttet på at stræbe efter tættere forbindelser med NATO. Landet har deltaget aktivt i alliancens partnerskab for fred-program og har sendt tropper til at deltage i NATO-ledede missioner i Afghanistan og Kosovo.

Mens NATO-medlemskab fortsat er et langsigtet mål for Ukraine, er landets umiddelbare prioritet at afslutte konflikten i øst og skabe stabilitet i regionen.