Finland deler en 833 mil lang grænse med Rusland og har en lang historie med invasioner fra sin større nabo. Så hvorfor er Finland ikke med i NATO?
Finland har en lang historie med neutralitet og er ikke en del af nogen militær alliance. Landet har dog stærke bånd til NATO og deltager i mange af organisationens aktiviteter. Finland tilsluttede sig programmet Partnerskab for fred i 1994 og det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd i 1997. Landet er også vært for flere NATO-centre, herunder Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence i Tallinn, Estland. I 2016 underskrev Finland en værtslandsstøtteaftale med NATO, som giver alliancen mulighed for at bruge finsk territorium til militærøvelser og operationer. På trods af disse tætte bånd står Finland fortsat uden for NATO-medlemskab.
Finlands historie med neutralitet går tilbage til landets uafhængighed i 1917. Finland har aldrig været en del af nogen militæralliance og har været officielt neutralt i alle konflikter siden Anden Verdenskrig. Finland har stærke bånd til NATO, men har aldrig været medlem af organisationen. Landet deltager i mange af NATO’s aktiviteter, herunder Partnerskab for Fred-programmet og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd. Finland er også vært for flere NATO-centre, herunder Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence i Tallinn, Estland. I 2016 underskrev Finland en værtslandsstøtteaftale med NATO, som giver alliancen mulighed for at bruge finsk territorium til militærøvelser og operationer. På trods af disse tætte bånd står Finland fortsat uden for NATO-medlemskab.
Grunden til Finlands manglende medlemskab af NATO tilskrives ofte landets historie med neutralitet. Finland har aldrig været en del af nogen militær alliance og har officielt holdt sig neutral i alle konflikter siden Anden Verdenskrig. Finland deler en 833 mil lang grænse med Rusland, hvilket er den længste grænse mellem to NATO-lande. Finland har stærke bånd til NATO, men har aldrig været medlem af organisationen. Landet deltager i mange af NATO’s aktiviteter, herunder Partnerskab for Fred-programmet og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd. Finland er også vært for flere NATO-centre, herunder Cooperative Cyber Defence Centre of Excellence i Tallinn, Estland. I 2016 underskrev Finland en værtslandsstøtteaftale med NATO, som giver alliancen mulighed for at bruge finsk territorium til militærøvelser og operationer. På trods af disse tætte bånd står Finland fortsat uden for NATO-medlemskab.
Sovjetunionen og Finlands alliancefri status
Under den kolde krig havde Sovjetunionen og Finland et enestående forhold. Finland var et lille land, der grænsede op til Sovjetunionen, men det var ikke en del af den sovjetiske blok. I stedet førte Finland en neutralitetspolitik og opretholdt venskabelige forbindelser med både Sovjetunionen og Vesten.
Sovjetunionen respekterede Finlands neutralitet og forsøgte ikke at blande sig i finske anliggender. Faktisk så Sovjetunionen Finland som en bufferzone mellem sig selv og Vesten. Dette gjorde det muligt for Finland at udvikle et tæt forhold til Vesten, samtidig med at landet stadig havde gode relationer til Sovjetunionen.
Efter Sovjetunionens sammenbrud blev Finlands forhold til Vesten endnu tættere. Finland blev medlem af Den Europæiske Union i 1995 og har siden da været en stærk tilhænger af NATO. Finland har dog stadig fastholdt sin neutralitetspolitik og er ikke medlem af NATO.
Der er en række grunde til, at Finland ikke er blevet medlem af NATO. En af grundene er, at Finland ikke ønsker at gøre Rusland fjendtligt stemt. Finland deler en lang grænse med Rusland, og der bor et betydeligt antal russere i Finland. En anden grund er, at Finland ikke ønsker at blive inddraget i en militær konflikt med Rusland. Finland har en politik om militær alliancefrihed, og landet er ikke medlem af nogen militær alliance.
I de seneste år har der været en vis diskussion om Finlands optagelse i NATO. Men meningsmålinger viser dog, at et flertal af finnerne stadig er imod et medlemskab af alliancen. Det er usandsynligt, at Finland bliver medlem af NATO i den nærmeste fremtid.
Der er flere grunde til, at Finland ikke er medlem af NATO. En af grundene er, at landet har en historie med neutralitet og altid har været omhyggeligt med at opretholde gode forbindelser med både øst og vest. Finland har også et stærkt engagement i sit eget forsvar og har aldrig følt behov for at stole på andre lande for at få beskyttelse. Desuden deler Finland en lang grænse med Rusland, og det ville ikke være i landets interesse at tilslutte sig NATO i lyset af det nuværende politiske klima.
En anden grund til, at Finland ikke er med i NATO, er, at organisationens kerneværdier ikke altid er i overensstemmelse med de finske værdier. For eksempel er Finland en stærk tilhænger af international lov og samarbejde, mens NATO har en historie med at foretage militære aktioner uden FN’s godkendelse. Desuden lægger Finland stor vægt på miljøbeskyttelse, og det ville være svært for landet at tilslutte sig en organisation, der har en historik for miljøødelæggelse.
I sidste ende er det den finske befolkning, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt landet skal tilslutte sig NATO eller ej. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar, og hver enkelt person vil være nødt til at afveje fordele og ulemper ved at tilslutte sig organisationen. I betragtning af det nuværende politiske klima og landets historie med neutralitet er det dog usandsynligt, at Finland vil blive medlem af NATO inden for den nærmeste fremtid.
Finlands fordele ved Finlands alliancefri status
Finlands alliancefri status har tjent landet godt gennem årene. Den har givet Finland mulighed for at opretholde et godt forhold til både Vesten og Sovjetunionen og for at spille en rolle som mægler mellem de to parter under den kolde krig. Finlands neutralitet har også hjulpet landet til at undgå at blive indblandet i regionale konflikter.
Finlands alliancefri status har også været med til at beskytte landets uafhængighed. Ved ikke at alliere sig med nogen af siderne har Finland været i stand til at forfølge sine egne udenrigspolitiske mål og opretholde sine egne militære styrker. Dette har gjort det muligt for Finland at forblive en suveræn stat, fri for indflydelse fra enten Vesten eller Sovjetunionen.
Et sidste punkt er Finlands alliancefrihed med til at sikre, at landet ikke er et mål for nogen af siderne i tilfælde af en konflikt. Ved ikke at tage parti har Finland været i stand til at holde sig uden for skudlinjen og undgå at blive trukket ind i en konflikt, som det ikke ønsker at være en del af.
Overordnet set har Finlands alliancefri status tjent landet godt og har været med til at beskytte dets uafhængighed og sikkerhed.
Kosterne ved Finlands alliancefri status
Finlands beslutning om at stå uden for NATO har haft en pris. Landet har været nødt til at foretage betydelige investeringer i sit eget forsvar og har været nødt til at stole på andre lande for at få beskyttelse.
Finlands alliancefri status har også gjort det til et mål for russisk aggression. Tidligere er Finland blevet invaderet af Rusland, og det har været nødt til at gøre indrømmelser til landet for at undgå yderligere konflikt.
Den finske alliancefrihed er forbundet med store omkostninger, men landet har hidtil været i stand til at håndtere dem. Det er endnu uvist, hvor længe Finland kan blive ved med at bære omkostningerne ved sin beslutning om at stå uden for NATO.
Sikkerhedssituationen i Finland
Sikkerhed er en primær bekymring for enhver suveræn nation. I Finlands tilfælde har landets unikke geografiske beliggenhed resulteret i en lang historie med konflikter og usikkerhed. Finland grænser op til både øst og vest og har ofte befundet sig midt i stormagtspolitik. Som følge heraf har landet været nødt til omhyggeligt at afbalancere sine relationer med begge sider for at bevare sin uafhængighed og sikkerhed.
Under den kolde krig var Finland i stand til at holde sig ude af den direkte konflikt mellem USA og Sovjetunionen ved at føre en neutralitetspolitik. Dette betød dog, at landet ofte blev fanget midt i de to supermagters rivalisering, hvilket den finsk-sovjetiske krig i 1944 vidnede om. I de seneste år har Finland måttet kæmpe med den øgede russiske militarisering af Østersøområdet. Selv om landet ikke er medlem af NATO, har det haft et tæt samarbejde med alliancen for at opretholde sin sikkerhed.
Finlands sikkerhedssituation kompliceres yderligere af landets forhold til Sverige. De to lande har en lang historie med konflikter, der går tilbage til den finske krig i 1808-1809. Selv om de to lande nu er allierede, er der stadig en stor mistillid mellem dem. Dette var tydeligt under den svensk-finske vinterkrig i 1939, hvor Sverige nægtede at komme Finland til hjælp mod Sovjetunionen. Som følge heraf har Finland været nødt til at føre en afdækningspolitik mellem de to naboer for at opretholde gode forbindelser med begge.
Sammenfattende er sikkerhedssituationen i Finland kompleks. Landets unikke geografiske beliggenhed har resulteret i en lang historie med konflikter og usikkerhed. I de seneste år har den øgede russiske militarisering af det baltiske område gjort situationen endnu mere kompliceret. Som følge heraf har Finland været nødt til omhyggeligt at afbalancere sine forbindelser med både øst og vest for at bevare sin uafhængighed og sikkerhed.
Den finske offentlighed har siden begyndelsen af 1990’erne konsekvent været modstander af et NATO-medlemskab. En meningsmåling fra 2017 viste, at kun 22 procent af finnerne støttede en tilslutning til alliancen, mens 63 procent var imod. De vigtigste årsager til denne modstand er et ønske om at bevare neutralitet, en frygt for at provokere Rusland og en tro på, at et NATO-medlemskab ville være for dyrt.
Disse synspunkter har været relativt stabile over tid. En meningsmåling fra 2003 viste, at kun 17 procent af finnerne støttede et NATO-medlemskab, mens 67 procent var imod. I 2009 støttede 20 procent et medlemskab, mens 60 procent var imod. Og i 2014 støttede 21 procent det, mens 65 procent var imod.
Finnernes modstand mod et NATO-medlemskab står i kontrast til de synspunkter, som de fleste af landets politiske ledere har. Alle Finlands store partier støtter et NATO-medlemskab, og regeringen har arbejdet på at uddybe landets forhold til alliancen. I 2016 underskrev Finland en værtslandsstøtteaftale med NATO, og året efter tilsluttede landet sig alliancens Partnerskab for Fred-program.
Trods de finske politiske lederes støtte til NATO-medlemskab er det usandsynligt, at landet vil tilslutte sig alliancen inden for en overskuelig fremtid. Den offentlige mening er fortsat stærkt imod, og der er ikke meget appetit på en splittende debat om spørgsmålet. I mellemtiden vil Finland fortsætte med at uddybe sit forhold til NATO, men uden at blive fuldt medlem.
Den finske regerings holdning til NATO-medlemskab
Den finske regering har konsekvent været modstander af NATO-medlemskab, primært på grund af landets omfattende økonomiske og politiske bånd til Rusland. Finland deler en 833 sømil lang grænse med Rusland, og ca. en sjettedel af landets handel foregår med Rusland. Desuden har Finland en lang historie med militært samarbejde med Rusland, der går tilbage til den finske borgerkrig i 1918.
I de seneste år har den finske regering dog blødt op på sin holdning til NATO-medlemskab, og i 2016 godkendte det finske parlament en foranstaltning, der giver regeringen mulighed for at søge tættere forbindelser med alliancen. Finland er i øjeblikket ikke medlem af NATO, men deltager i organisationens partnerskab for fred-program.
Finlands fremtidige forhold til NATO er uklart. Finland er i øjeblikket ikke medlem af NATO, men landet har samarbejdet med alliancen på en række fronter. Finland har deltaget i NATO’s partnerskab for fred-program siden 1994 og har bidraget til den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan. Finland har også været vært for en række NATO-øvelser og har været involveret i udviklingen af alliancens nye strategiske koncept.
Men Finland har også været tilbageholdende med at bevæge sig for tæt på NATO på grund af bekymring for at forstyrre Rusland. Finland deler en lang grænse med Rusland og har en historie med at blive invaderet af Rusland. Som følge heraf har Finland traditionelt ført en neutralitetspolitik.
I de seneste år er Rusland blevet stadig mere aggressivt, og Finland har været tvunget til at revurdere sit forhold til NATO. I 2016 førte Finland samtaler med NATO om en mulig optagelse i alliancen. Der er dog ikke truffet nogen formel beslutning, og det er uklart, om Finland i sidste ende vil vælge at tilslutte sig NATO.
Slutning
Sammenfattende er der flere grunde til, at Finland ikke er med i NATO. For det første har Finland en neutralitetspolitik og ønsker ikke at blive involveret i militære alliancer. For det andet har Finland gode forbindelser med Rusland og ønsker ikke at sætte disse forbindelser på spil ved at gå med i NATO. Endelig er Finland ikke medlem af Den Europæiske Union, og NATO betragtes som en primært europæisk organisation. Af disse grunde er det usandsynligt, at Finland vil tiltræde NATO på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid.