Der er mange grunde til, at folk går i søvne. Det kan være på grund af søvnmangel, stress eller en søvnforstyrrelse. Det er også mere almindeligt hos børn end hos voksne. Hvis du går i søvne, kan du risikere at komme til skade.
Årsager til søvngængeri
Søvngængeri, også kendt som somnambulisme, er en søvnforstyrrelse, hvor en person står op og går rundt, mens han eller hun sover. Søvngængeri sker normalt i den dybe søvnfase, hvor man er mindre opmærksom på sine omgivelser. Der er flere mulige årsager til søvngængeri, herunder genetik, søvnmangel, stress og visse former for medicin. Søvngængeri er mere almindeligt hos børn end hos voksne, men det kan forekomme i alle aldre. Hvis du går i søvne, er det vigtigt at søge læge for at udelukke eventuelle underliggende medicinske tilstande. Behandling af søvngængeri indebærer typisk livsstilsændringer, såsom at få nok søvn og reducere stress.
Risikofaktorer for søvngængeri
Der er flere risikofaktorer, der kan øge dine chancer for at gå i søvne, herunder:
- Genetik – hvis dine forældre eller nære slægtninge går i søvne, kan du være mere tilbøjelig til også at gøre det.
- Søvnmangel – ikke at få nok søvn kan udløse søvngængeriepisoder.
- Stress – både fysisk og følelsesmæssig stress kan føre til søvngængeri.
- Bestemt medicin – nogle typer medicin, f.eks. beroligende midler, kan øge risikoen for søvngængeri.
- Stofmisbrug – alkohol- eller stofmisbrug kan også udløse søvngængeri.
Hvis du har nogle af disse risikofaktorer, er det vigtigt at tale med din læge om den bedste måde at håndtere dem på.
Teorier om, hvorfor folk går i søvne
Der er et par forskellige teorier om, hvorfor folk går i søvne. En teori går ud på, at søvngængeri er en reaktion på stress eller angst. Denne teori understøttes af det faktum, at folk, der går i søvne, ofte har en historie med angst eller stress. En anden teori går ud på, at søvngængeri er en søvnforstyrrelse, der skyldes en forstyrrelse i søvncyklussen. Denne teori understøttes af det faktum, at folk, der går i søvne, ofte har en historie med søvnforstyrrelser. Endelig er der teorien om, at søvngængeri er forårsaget af en medicinsk tilstand. Denne teori understøttes af det faktum, at folk, der går i søvne, ofte har en historie med medicinske tilstande.
Den mest sandsynlige forklaring på søvngængeri er en kombination af disse faktorer. Søvngængeri er sandsynligvis en reaktion på stress eller angst, en søvnforstyrrelse og en medicinsk tilstand. Den bedste måde at behandle søvngængeri på er at adressere alle disse faktorer. Hvis du har en historie med angst eller stress, bør du tale med din læge om, hvordan du kan reducere dit stressniveau. Hvis du tidligere har haft søvnforstyrrelser, bør du tale med din læge om, hvordan du kan behandle din søvnforstyrrelse. Hvis du tidligere har haft medicinske tilstande, bør du tale med din læge om, hvordan du kan behandle din tilstand.
Sleepwalking er et komplekst fænomen, og der er stadig meget, vi ikke forstår om det. Men ved at forstå de mulige årsager til søvngængeri, kan vi bedre behandle det og forhindre, at det sker.
Ifølge en undersøgelse fra 2013 er søvngængeri mere udbredt hos voksne end tidligere antaget. Omkring 4 procent af de voksne i USA går i søvne mindst en gang om året, og 1 til 2 procent gør det regelmæssigt. Søvngængeri opstår, når man går eller laver andre aktiviteter, mens man sover. Det sker som regel under den dybe søvn, hvor man er mindre tilbøjelig til at blive vækket. Søvngængeri varer typisk et par minutter, men det kan vare længere. Du husker måske ikke søvngængeri, eller du har måske en vag erindring om det.
Der er en række potentielle årsager til søvngængeri, herunder: søvnmangel, stress, angst, søvnapnø, brug af visse medikamenter og at drikke alkohol før sengetid. Søvngængeri er mere almindeligt hos børn end hos voksne, men det kan ske i alle aldre. Hvis du har søvngængeri i familien, er der større sandsynlighed for, at du går i søvne. Søvngængeri er generelt ikke skadeligt, men det kan være farligt, hvis man går ind i noget eller nogen. Hvis du er bekymret for søvngængeri, så tal med din læge.
Symptomer på søvngængeri
Søvngængeri er kendetegnet ved, at man går eller udfører anden kompleks adfærd, mens man sover. Det sker normalt i den dybe søvnfase. Søvngængere er ofte uvidende om deres handlinger og husker ikke episoder med søvngængeri.
Episoder med søvngængeri varer normalt et par minutter, men kan lejlighedsvis vare i 30 minutter eller længere. Under en søvngængerepisode kan søvngængeren:
- Stå ud af sengen og gå rundt
- Sætte sig op i sengen og se sig omkring
- Forlade huset og vandre rundt
- Køre bil
- Deltage i komplekse aktiviteter som at lave mad eller spise
Søvngængeri er mere almindeligt hos børn end voksne, men det kan forekomme i alle aldre. Det er mere sandsynligt, at det sker, hvis du lider af søvnmangel eller har en søvnforstyrrelse som søvnapnø.
Forskellige typer af søvngængeri
Der er tre forskellige typer af søvngængeri: somnambulisme, søvngængeri og forvirrende arousals.Somnambulisme er den mest almindelige type af søvngængeri og sker normalt i løbet af de første par timers søvn. Søvnterror sker normalt midt om natten og kan være meget skræmmende. Forvirrende arousals sker som regel, når du vågner, og kan være desorienterende.
Sådan diagnosticeres søvngængeri
Hvis du tror, at du går i søvne, skal du opsøge en søvnspecialist eller et center for søvnforstyrrelser. Under en konsultation vil din læge sandsynligvis spørge dig om dine søvnvaner og din sygehistorie. Han eller hun kan også spørge om din families søvnvaner og sygehistorie. Din læge kan henvise dig til et center for søvnforstyrrelser til en søvnundersøgelse over natten eller en multiple sleep latency test (MSLT). Under en søvnundersøgelse overvåger lægerne dine hjernebølger, hjerterytme, vejrtrækning og benbevægelser, mens du sover. MSLT er en søvnundersøgelse i dagtimerne, der måler, hvor hurtigt du falder i søvn under flere lure.
Behandlingsmuligheder for søvngængeri
Der findes et par forskellige behandlingsmuligheder for søvngængeri. Den mest almindelige tilgang er at forsøge at ændre de søvnvaner, der kan udløse episoderne med søvngængeri. Det kan indebære at undgå koffein og alkohol før sengetid, etablere en regelmæssig søvnrytme og undgå stressende situationer før sengetid.
I nogle tilfælde kan medicin ordineres for at hjælpe med at kontrollere episoder med søvngængeri. Det kan være beroligende midler og sovemedicin. I alvorlige tilfælde kan kirurgi anbefales for at fjerne eventuelle underliggende årsager til søvngængeri.
Hvis du eller dit barn går i søvne, skal du tale med din læge om de bedste behandlingsmuligheder. Der findes mange effektive behandlinger, som kan hjælpe med at reducere eller fjerne episoder med søvngængeri.
Søvngængeri er en tilstand, hvor en person står op og går rundt, mens han eller hun sover. Søvngængeri sker normalt i den dybe søvnfase. Det kan være svært at vække en søvngænger. Søvngængeri sker som regel hos børn, men det kan også ske hos voksne. Søvngængeri er mere almindeligt hos mænd end kvinder. Folk, der går i søvne, har som regel et familiemedlem, der også går i søvne.
De fleste mennesker, der går i søvne, har ikke brug for behandling. Søvngængeri forsvinder som regel af sig selv. Hvis søvngængeri er et problem, er der ting, man kan gøre for at hjælpe. For eksempel kan man lære en person, hvordan man vækker en søvngænger. Man kan også lære, hvordan man gør sit hjem sikkert, så man ikke gør skade på sig selv.
Der er nogle ting, der kan udløse søvngængeri. Disse ting omfatter:
- Søvnmangel
- Feber
- Stress
- Angst
- Alkohol
- Søvnforstyrrelser
Hvis søvngængeri er et problem, er det bedst at gå til lægen. Lægen kan finde ud af, om der er en medicinsk årsag til søvngængeriet. Lægen kan også hjælpe med at finde måder at forebygge søvngængeri på.
Myter og fakta om søvngængeri
Søvngængeri er en forstyrrelse af delvis opvågning, hvilket betyder, at personen ikke er helt vågen eller sover helt. Det sker normalt i de første par timer efter, at man er faldet i søvn. Personen kan gå rundt, tale eller udføre andre aktiviteter, som vedkommende normalt ville gøre i vågen tilstand. Søvngængere har normalt ingen erindring om hændelsen.
Søvngængeri er mere almindeligt hos børn end voksne, men det kan forekomme i alle aldre. Det er mere sandsynligt, at det forekommer hos mennesker, der er i søvnunderskud, har en familiehistorie med søvngængeri eller tager visse former for medicin. Søvngængeri betragtes ikke som en alvorlig sygdom, men det kan være farligt, hvis personen går i søvne ind i et farligt område.
Der er mange myter om søvngængeri, men følgende er fakta:
- Søvngængeri er en reel sygdomstilstand.
- Det er mere almindeligt hos børn end hos voksne.
- Det betragtes ikke som en alvorlig sygdom.
- Søvnvandrere har normalt ingen erindring om hændelsen.
- Det kan være farligt, hvis personen går i søvne ind i et farligt område.