Den israelsk-palæstinensiske konflikt er en af verdens længstvarende og mest kontroversielle konflikter. I maj 2021 kogte spændingerne mellem de to parter over i en fuldskalakonflikt, hvor Israel indledte luftangreb mod Gaza, og Hamas affyrede raketter mod Israel. Kampene har kostet hundredvis af mennesker livet, herunder mange civile. Så hvorfor bomber Israel Gaza?
Israels angivne årsag til bombningerne
Israel har oplyst, at bombningerne er et svar på raketter, der er affyret fra Gaza mod Israel. Israel siger, at bombningerne er en måde at beskytte sine borgere mod disse raketter.
Men mange mennesker har dog sat spørgsmålstegn ved Israels motiver for bombningerne. Nogle har sagt, at bombningerne er en måde for Israel at vise sin magt på og intimidere befolkningen i Gaza. Andre har sagt, at bombningerne er en måde for Israel at aflede opmærksomheden fra sine egne problemer.
Hvad end grunden er, har bombningerne forårsaget store lidelser for befolkningen i Gaza. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt eller såret, og mange hjem og virksomheder er blevet ødelagt.
Historien om konflikten mellem Israel og Palæstina
Konflikten mellem Israel og Palæstina er en af verdens mest uløselige og komplekse stridigheder. Konflikten har rødder i religiøse og politiske forskelle, der går tusinder af år tilbage.
Den moderne konflikt begyndte i slutningen af det 19. århundrede, da jøder begyndte at migrere til det osmannisk kontrollerede område Palæstina i stort antal. Denne migration, kendt som den første aliyah, var en reaktion på den voksende antisemitisme i Europa. Den anden Aliyah, som fandt sted mellem 1904 og 1914, blev tilskyndet af pogromer i Rusland.
Første Verdenskrig førte til det osmanniske riges sammenbrud, og briterne overtog kontrollen med Palæstina. I 1917 udstedte den britiske regering Balfour-erklæringen, hvori det blev fastslået, at den britiske regering så “med velvilje på etableringen i Palæstina af et nationalt hjem for det jødiske folk”
I 1948 trak briterne sig tilbage fra Palæstina, og staten Israel blev oprettet. Den følgende dag angreb hære fra Egypten, Syrien, Libanon og Jordan Israel i et forsøg på at ødelægge den nye stat. Israel var i stand til at afvise angrebet og erobre yderligere territorium. Som følge af krigen blev omkring 700.000 palæstinensere fordrevet fra deres hjem.
Konflikten mellem Israel og palæstinenserne har stået på i mere end 60 år. Der har været en række krige og opstande, og fredsbestræbelser er kommet og gået. Situationen er yderligere kompliceret af tilstedeværelsen af forskellige palæstinensiske fraktioner samt af andre landes rolle i regionen.
Gazas reaktion på bombningerne
Befolkningen i Gaza har reageret på bombningerne med en blanding af trods og resignation. mange er gået på gaden for at protestere mod angrebene, og der har været nogle rapporter om sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker.Andre har forsøgt at fortsætte deres liv så godt de kan, på trods af den konstante frygt for flere bombninger.Mange Gaza-borgere siger, at de føler sig forladt af det internationale samfund og tror, at deres situation aldrig vil blive bedre.
Det internationale samfund har i høj grad været kritisk over for Israels bombninger af Gaza. Mange mener, at bombningerne er uforholdsmæssige, og at de er rettet mod civile. Menneskerettighedsorganisationer har ogs fordmt bomberne og kaldt dem en krænkelse af folkeretten.
Nogle lande, som USA, er fortsat med at sttte Israel trods bomberne. USA har sagt, at det mener, at Israel har ret til selvforsvar. Mange andre lande har dog opfordret til at stoppe bombningerne og har fordømt Israels handlinger.
Også FN har været kritisk over for bombningerne. FN’s generalsekretær har opfordret til at stoppe volden og har sagt, at både Israel og Hamas skal respektere folkeretten. FN har også nedsat en undersøgelseskommission, der skal undersøge bombningerne.
De menneskelige omkostninger ved bombningerne er ødelæggende. Gaza er et af de tættest befolkede områder i verden, og de civile bærer den største del af volden. I løbet af den seneste uge er over 500 palæstinensere blevet dræbt, herunder over 100 børn. Hospitalerne kæmper for at klare tilstrømningen af sårede, og mange mennesker er bange for at forlade deres hjem.
Også omfanget af ødelæggelserne er chokerende. Gaza er en lille landstribe, og hele kvarterer er blevet reduceret til murbrokker. Boliger, skoler og hospitaler er alle blevet angrebet. Denne hensynsløse ødelæggelse har forårsaget enorme lidelser, og det er svært at se, hvordan den kan opnå andet end at fremmedgøre befolkningen i Gaza yderligere.
Situationen er desperat, og det er svært at se, hvordan den kan løses. Den israelske regering har ikke vist nogen interesse for fred, og det internationale samfund har undladt at handle. Befolkningen i Gaza er fanget, og deres liv er i fare. Det er på tide, at verden vågner op og kræver, at denne meningsløse vold bringes til ophør.
Israel og Hamas har været involveret i en voldelig konflikt i årevis, hvor ingen af parterne har været villige til at give op eller indgå kompromiser. Det seneste udbrud af vold begyndte den 10. maj, da Hamas affyrede raketter mod israelske byer som reaktion på israelske luftangreb på Gaza. Siden da er volden eskaleret, og begge sider bomber hinanden ubarmhjertigt. De økonomiske omkostninger ved denne konflikt er svimlende, og den tager hårdt på både israelere og palæstinensere.
Den israelske regering har anslået, at omkostningerne ved konflikten indtil videre er på omkring 2 milliarder dollars. Det omfatter omkostningerne til at reparere skader på infrastruktur, til at sørge for sikkerhed og til at betale for militære operationer. Den palæstinensiske regering har anslået, at omkostningerne ved konflikten er omkring 1,1 milliarder dollars. Dette omfatter omkostningerne til skader på infrastruktur, humanitær bistand og betaling af lægeudgifter. Ud over de direkte omkostninger ved konflikten er der også de indirekte omkostninger i form af tab af turisme og investeringer. Gaza er især afhængig af turisme, og konflikten har fået mange virksomheder til at lukke.
De økonomiske omkostninger ved konflikten måles ikke kun i penge, men også i menneskeliv. I løbet af de seneste to uger er mere end 500 palæstinensere blevet dræbt, og mere end 2.000 er blevet såret. På den israelske side er 12 mennesker blevet dræbt og mere end 100 såret. Antallet af døde forventes at stige, efterhånden som konflikten fortsætter. Ud over tabet af menneskeliv forårsager konflikten også enorme psykologiske skader på både israelere og palæstinensere. Den konstante frygt for angreb tager hårdt på begge befolkningers mentale sundhed.
De økonomiske omkostninger ved konflikten er kun ét aspekt af de samlede omkostninger ved volden. De menneskelige omkostninger er endnu mere svimlende, og det er umuligt at sætte en pris på tabet af menneskeliv og skaderne på den mentale sundhed. Konflikten medfører også enorme lidelser for de civile, der er fanget i midten. Volden skal stoppe, så begge parter kan begynde at genopbygge deres liv og deres økonomier.
De politiske omkostninger ved bombningerne
Siden starten af Gaza-konflikten i 2014 er Israel kommet under stigende internationalt pres for at afslutte sin militære operation i Gazastriben. FN, EU og flere menneskerettighedsorganisationer har alle fordømt Israels brug af magt i konflikten og har opfordret til en øjeblikkelig våbenhvile.
Og USA, der ikke er lige så kritisk over for Israels handlinger som nogle af sine allierede, har også opfordret begge parter til at gå med til en våbenhvile. Præsident Barack Obama har sagt, at USA er “dybt bekymret” over de civile ofre i Gaza, og han har opfordret Israel til at gøre mere for at beskytte uskyldige liv.
De politiske omkostninger ved bombningerne er tydelige. Israel står over for stigende kritik fra det internationale samfund, og dets handlinger undergraver yderligere dets i forvejen dårlige image i den arabiske verden. Konflikten lægger også pres på Israels forhold til nogle af dets nærmeste allierede, herunder USA.
Miljøomkostningerne ved bombningerne
Bombningerne af Gaza har forårsaget omfattende miljøskader. den seneste bombekampagne har ødelagt eller alvorligt beskadiget over 100 bygninger, herunder Gazas eneste kraftværk. Dette har forårsaget en stor brændstofmangel og har også ført til udslip af skadelige forurenende stoffer i luften og vandet.Skaderne på Gazas infrastruktur har også gjort det vanskeligt at håndtere den store mængde affald, der er produceret af bombningerne. Dette har ført til øget spredning af sygdomme samt vand- og luftforurening.De miljømæssige omkostninger ved bombningerne er blot endnu en grund til, at de skal ophøre.
De langsigtede omkostninger ved bombningerne
De israelske bombardementer af Gaza forårsager ikke kun død og ødelæggelse på kort sigt, men vil sandsynligvis også få langsigtede konsekvenser for befolkningen i Gaza og regionen som helhed.
Angrebene vil sandsynligvis radikalisere unge palæstinensere yderligere, som ikke vil se andre muligheder end at ty til vold for at gøre modstand mod den israelske besættelse.
Bombardementerne vil også forværre den allerede alvorlige humanitære situation i Gaza, idet FN advarer om, at Gazastriben kan blive ubeboelig, hvis den nuværende vold fortsætter.
På lang sigt vil de israelske bombardementer af Gaza sandsynligvis forværre konflikten yderligere, hvilket vil gøre det endnu vanskeligere at opnå en varig fred.
De ultimative omkostninger ved bombardementerne
Dødstallet i Gaza fortsætter med at stige, med over 500 dræbte palæstinensere og over 2700 sårede siden starten af Israels bombardementer den 8. juli. FN anslår, at over 80 procent af de dræbte i Gaza er civile, herunder kvinder og børn.
De menneskelige omkostninger ved konflikten måles ikke kun i tabte liv, men også i ødelæggelsen af hjem og infrastruktur. Ifølge FN er over 17.000 hjem blevet ødelagt eller alvorligt beskadiget siden bombardementernes begyndelse. Det har gjort titusinder af mennesker hjemløse.
De økonomiske omkostninger ved konflikten er også høje. Gazas økonomi er blevet ødelagt af den blokade, som Israel og Egypten har indført siden 2007. Bombardementerne har ødelagt fabrikker og virksomheder og forstyrret strømmen af varer og tjenesteydelser. Dette vil yderligere øge fattigdommen og nød i Gaza.
Den ultimative omkostning ved konflikten er imidlertid tabet af håb. Befolkningen i Gaza har levet i en belejringstilstand i årevis, og bombningerne har efterladt dem i en følelse af at være fanget og hjælpeløse. Fremtiden ser dyster ud, og der er ikke meget håb om et bedre liv.